Logoet blev designet som et led i udviklingen af hospitalets grafiske profil. Den blå og den grønne farve er de samme som i H:S' logo og signalerer tilhørsforholdet til Hovedstadens Sygehusfællesskab.Bispebjerg Hospital er "modelhospital på forebyggelsesområdet", og i logoet symboliserer den blå krølle patienternes/klienternes bevægelse ind over den grønne Bispebjerg Bakke/hospitalet, hvorfra de efter omsorg og omtanke bliver sendt styrket ud i det videre liv.Farverne og formerne kan også læses som: himmel/jord, styrke/sundhed, bevægelse/stilstand, og - ikke mindst - kan man samlet opfatte de to former som et aktivt og energisk menneske, sådan som det ønskes for såvel ansatte som patienter på Bispebjerg Hospital, at de må være det.